Nakkesmerter
De fleste har oplevet at have hold i nakken, stiv nakke eller bare virkelig ondt i nakken. Det behøver heldigvis ikke være noget alvorligt, der er er svært at slippe af med igen. Men smerterne er ikke sådan at kimse ad. Alene den begrænsede bevægelsesfrihed, en øm nakke ofte medfører, kan være yderst generende.
Er smerterne store, kan du ringe til os på 35 36 66 62 eller booke en tid her på siden. Ellers kan du på siden her blive klogere på årsager til hold i nakken, hvad du stiller op imod den ømme nakke og forebygger generne.
Årsager til nakkesmerter
Smerter i nakken kan opstå af flere grunde. Blandt de hyppigste årsager ser vi ofte:
- Spændinger i nakken, som er opbygget over længere tid for eksempel på grund af uhensigtsmæssige arbejdsstillinger eller forkerte sovestillinger
- Stress
- Træk og kulde
- Overanstrengelse ved træning fx
- Eftervirkninger fra piskesmæld og slidgigt
Det kan du selv gøre, når smerten i nakken opstår
Der er naturligvis forskel på, hvilken type smerte, du oplever. Er der opstået en akut smerte kan du lægge en ispose på det ømme sted. Pak isposen ind i et klædestykke, så du undgår forfrysninger. Brug isposen 20 minutter hver time og kun det første døgn efter skaden.
Det er desuden anbefalet, at du så vidt muligt holder dig i gang, selvom du har smerter.
Øvelser mod nakkesmerter
I mange tilfælde kan du reducere dine nakkespændinger ved at lave en serie øvelser. Det er vigtigt, at du udfører dine nakkeøvelser forsigtigt, og husk det ikke må gøre ondt, når du udfører øvelserne.
- Bevæg dit hoved frem og tilbage
- Lad hovedet vippe fremover, så hagen trækkes ned mod brystet, så du kigger ned.
- Herefter vipper du hovedet bagover, så du kigger op. Der må gerne være et lille stræk, men undgå at presse strækket.
- Bevæg dit hoved fra side til side
- Se ligeud og vip hovedet til højre og så til venstre. Sørg for at lave langsomme bevægelser.
Få professionel hjælp
I nogle tilfælde vil det også give mening at søge professionel hjælp.
Vælger du at søge hjælp hos en fysioterapeut vil man naturligvis forsøge at lindre nakkesmerterne.
Derudover vil vi lokalisere, hvorfor holdet i nakken er opstået. Kender vi årsagen, er det nemlig langt nemmere at give den rette behandling. Typisk kan vi på meget kort tid lindre smerterne markant og sikre, at du kommer af med smerterne.En god behandling bør også pege fremad, og vi vejleder vores klienter i på sigt at undgå lignende smerter.
Anbefalinger til dig, der gerne vil forebygge smerter i nakken
Her får du de tre bedste råd til en sund og smertefri nakke:
- Det er vigtigt at holde kroppen i gang gennem almindelig motion.
- Sørg for at komme op at stå i løbet af din arbejdsdag. Man siger, at den bedste arbejdsstilling er den næste. Så sørg for at variere din arbejdsstilling.
- Få nok nattesøvn. For få timer på øjet påvirker nemlig din oplevelse af smerte, så du får sværere ved at håndtere den.
Få en ekspert til at hjælpe dig af med hold i nakken
Vi vil rigtig gerne hjælpe dig af med dine problemer med nakken. Hvis du kontakter os i dag, kan vi hurtigt finde den helt rigtige behandler til dig.
Du kan kontakte os på 35 36 66 62 eller booke en tid allerede i dag.
Vi glæder os til at kunne hjælpe dig af med smerterne.