Parkinson
Fysioterapi og træning er noget af det bedste du kan gøre for dig selv hvis du er ramt af parkinson. Progressive sygdomme i nervesystemet såsom Parkinsons sygdom fører ofte til fremadskridende funktionstab. Fysioterapeutisk træning og behandling kan modvirke dette funktionstab, selvfølgelig kombineret med medicinering.
Der er ingen tvivl om, at jo tidligere du begynder fysioterapeutisk behandling og træning, jo lettere er det at forebygge følgevirkninger, – og der er heller ingen tvivl om, at det aldrig er for sent at komme i gang med behandling. Regelmæssig træning kan give dig forbedret gang, bedre holdning og gør, at du lettere kan klare forskellige dagligdags aktiviteter, som at rejse dig fra en stol, vende dig i sengen m.v.
Mange parkinson ramte oplever også, at regelmæssig træning gør dem mere trygge ved at udføre forskellige aktiviteter og derved mindsker frygten for at falde.
Vi som fysioterapeut kan rådgive dig i alle stadier af din sygdom, hjælpe dig med træning og tilbyde dig manuel behandling hvis der er behov for dette.
Fysioterapi sigter på at forebygge, stabilisere eller minimere bevægelsesrelaterede
vanskeligheder i forbindelse med din sygdom.
Fysioterapi kan bla hjælpe dig med at forebygge eller forbedre følgende problemer relateret til din sygdom:
- Problemer når du går, fx går langsomt, fødderne klæber til jorden, eller svært ved at sætte i gang
- Balance-problemer
- Vanskeligheder med at rejse dig, komme ind i bil, eller vende dig i sengen.
- Smerter i nakke, skuldre eller ryg.
På Klinik Åboulevard arbejder vi ud fra Danske fysioterapeuters kliniske retningslinjer og de anerkendte europæiske guidelines for fysioterapi til parkinson, træning og behandling som er underbygget af forskningen på området.
Som parkinson ramt kan du få en henvisning fra din læge til gratis hold træning, og vurderer fysioterapeuten og lægen det, også til individuel behandling.