Graviditetsgener
Enkelte fysioterapeuter har speciale inden for behandling af gravide. Vi kan tilbyde en gravid-madras, så du kan ligge på maven.
Symptomerne ved graviditetsgener kan være mange, og det vigtigste er, at du får en afklaring på, hvorfor du har ondt, og hvad den udløsende faktor er.
Af henvisende diagnoser har vi erfaring med:
- Bækkenrelaterede smerter.
- Bækkenløsning.
- Udstrålende smerter i ben, balde og/eller fod.
- Nedsat bevægelse i ryggen.
- Spændinger i underliv.
- Symfyse, korsben, og halebenssmerter.
Symptomerne kan variere meget, samt være meget uspecifikke. Det kan være en frustration for mange gravide. Derfor anbefaler vi dig at få undersøgelse og vejledning, så snart du oplever symptomer.
Foruden individuel behandling tilbyder vi også holdtræning for gravide samt efterfødselshold.