Overbelastningsskader
Overbelastningsskader kommer oftest, hvis du træner forkert, for hårdt, for længe eller ændrer din træningsmængde for meget og for hurtigt.
Disse overbelastningsskader kan i bedste fald betyde en midlertidig pause, og i værste fald medfører at din evne til at udøve sport eller træning må stoppe for en længere periode.
Overbelastningsskade – hvad nu?
Det bedste, du kan gøre, når du oplever smerter pga en overbelastning – det som vi som fysioterapeuter kalder en overbelastningsskade – er at holde pause, kontakte egen læge og endnu bedre, din lokale fysioterapeut for at få råd og vejledning samt behandling på din overbelastningsskade. Ja – din skade vil oftest gå over af sig selv med tiden, men din fysioterapeut kan fremme helingen med lokal behandling, samt give dig råd og vejledning om hvordan du hurtigst mulig kan vende tilbage til din sport/træning.
Hvad er en overbelastningsskade?
En overbelastningsskade kommer over tid, og er præget af overbelastning med for mange gentagelser. Skaden bedres, hvis du holder pauser/hviler dig, men vil ofte komme igen ved fornyet belastning. De typiske overbelastningsskader opstår oftest i knæ, lyske, albue, skulder og skinneben.
Sportsgrene hvor overbelastningsskader typisk opstår er sport/træning, som er præget af udholdenhed samt teknisk prægede idrætsgrene og sport/idræt med mange træningspas.
Fysiske symptomer på overbelastning
En overbelastningsskade føles ofte dyb og murrende (i modsætning til muskelømhed efter træning). Den kan give smerter et andet sted, end der hvor skaden er (eksempelvis kan smerter fra nakken gøre ondt i albuen).
Ofte vil du først opleve at have ondt efter kampen eller træningen. Overbelastning kan medføre at leddene føles stive om morgenen, og at de kræver ekstra opvarmning før træning.
Hvad nu?
Se ikke tiden an! Opdag skaden så hurtigt som muligt.
Du bør først og fremmest omlægge din træning. Hvis du oplever smerter eller symptomer som mærkes anderledes end normal træningsømhed, skal du ændre den/de dele af din træning, som giver dig smerter. Du bør først fortsætte din almindelige træning, når symptomerne er forsvundet. Hvis de opstår igen, så gør du klogt i at opsøge din læge eller fysioterapeut.
Du kan aflaste det skadede område, ved at finde alternative træningsforløb, så du stadig kan være aktiv i din pause. Du kan altid prøve at finde årsagen til belastningen, og fjerne den. Hvis det ikke lykkedes bør du kontakte os.
Genoptræning bør foregå efter stigeprincippet indtil du er 100 procent i orden. Det kan være svært at styre den proces alene og vi anbefaler dig derfor at få hjælp hos din fysioterapeut.
Har du stadig ondt? Få hjælp af en fysioterapeut
På Klinik Åboulevard, har vi stor erfaring med behandling af overbelastningsskader, og står altid klar til at hjælp folk tilbage til deres sport/idræt. Få mere information om vores forløb i forbindelse med overbelastning ved at udfylde vores kontaktformular.