Behandling af migræne og hovedpine
Lider du af hovedpine eller migræne? Hos Klinik Åboulevard forstår vi, hvor invaliderende disse tilstande kan være, og derfor står vi altid til rådighed for at hjælpe dig med at lindre dine symptomer og forbedre din livskvalitet.
Vores fysioteraputer har stor erfaring med behandling af hovedpine og migræne. Derudover har vi et bredt samarbejde med diverse lægeklinikker, smerteklinikker og hospitaler, der udreder patienter med biomekaniske problemstillinger.
Læs mere om symptomerne på begge tilstande, samt hvordan behandling af migræne og hovedpine foregår hos Klinik Åboulevard.
Vores behandlingsforløb
Vi udarbejder skræddersyede behandlingsforløb til hver enkelt patient baseret på en grundig undersøgelse, hvor vi udgransker årsagerne til din migræne- eller hovedpine.
Hovedpiner kan inddeles i 2 undergrupper:
- Primærhovedpine: spændingshovedpine, migræne, hovedpiner forsaget uden traume.
- Sekundær hovedpine: Hovedpiner forsaget af traumer, blodpropper o.lign.
Vores fysioterapeuter kan hjælpe dig i begge tilfælde. Fysioterapeuten vil starte med at undersøge dig fra top til tå for at diagnosticere led, muskel og knogle-dysfunktioner, da dette kan have en stor indvirkning på hovedpiner.
Alle vores fysioterapeuter har en videreuddannelse indenfor behandling og håndtering af hovedpiner forårsaget af dysfunktioner i krop eller traumer. Behandlingerne vil typisk inkludere øvelsesterapi, så du er sikker på en fremtidig løsning for dit problem.
Symptomer på kronisk hovedpine
Kronisk hovedpine er defineret som hovedpine, der forekommer mere end 15 dage om måneden i en periode på minimum tre måneder. Symptomerne på kronisk hovedpine kan variere afhængigt af den specifikke type hovedpine.
Almindelige symptomer på kronisk hovedpine er:
- Hyppige hovedpineanfald, der varer i flere måneder eller år.
- Mild, moderat eller alvorlig smerte.
- Smerten kan forekomme i hele hovedet, i en bestemt del af hovedet eller kun i en eller begge sider af hovedet
- Smerten kan føles som en dunkende, trykkende, borende eller skarp smerte
- Følsomhed overfor lys og lyd.
- Kvalme og opkastning i forbindelse med hovedpineanfald
- Svimmelhed og balanceproblemer under eller efter hovedpineanfald
Det er vigtigt, at du kontakter en professionel, hvis du oplever hyppige eller vedvarende hovedpineanfald, så du kan få en nøjagtig diagn
ose og behandlingsplan.
Symptomer på migræne med og uden aura
Migræne kan forårsage intense hovedpineanfald, der kan vare i timer eller endda dage, og anfaldene er invaliderende for mange mennesker. Nogle af de mest almindelige symptomer på migræne omfatter fotofobi (følsomhed overfor lys), fonofobi (følsomhed overfor lyd), kvalme, opkast og svimmelhed. Nogle mennesker oplever også aura, som kan inkludere synsforstyrrelser, følelsesmæssige forandringer og/eller taleforstyrrelser.
Aura er en følelse, der normalt indtræder kort før selve hovedpineanfaldet og det varer typisk i 20-30 minutter. Efter auraen oplever mange mennesker en skarp hovedpine, som kan mærkes på den ene side af hovedet. Smerten kan variere i intensitet og kan ledsages af kvalme, svimmelhed, opkastning, lyd- og lysfølsomhed. Det er mest almindeligt at migræne opstår uden aura.
Hvad kan minimere migræneanfald?
Migræneanfald kan være yderst smertefulde og forstyrre ens daglige liv. Der er dog nogle tiltag, der kan hjælpe med at minimere hyppigheden og intensiteten af migræneanfald.
Massage
En måde, du kan minimere migræneanfald, er gennem en manuel behandling som massage. Ved at få massage kan muskelspændinger og -knuder lindres, hvilket kan hjælpe med at mindske spændinger i hoved og nakke, som udløser migræneanfald.
Træning
Træning er en anden måde at hjælpe med at mindske migræneanfald. Regelmæssig træning kan hjælpe med at reducere stress og forbedre humøret. Dette er vigtigt, da stress og følelsesmæssig ubalance kan udløse migræneanfald.
Meditation og yoga
Meditation og yoga kan også spille en rolle i at minimere migræneanfald. Stress, angst og depression kan alle bidrage til hyppigheden og intensiteten af migræneanfald.
Regelmæssig søvn og god væskebalance
For at mindske dine migræneanfald mest muligt, så er det også vigtigt, at du får tilstrækkelig med væske og undgår dehydrering. Dit søvnmønster spiller også en central rolle, og her er det vigtigt, at du får regelmæssig søvn og undgå at sove for meget eller for lidt.
Hos Klinik Åboulevard arbejder vi altid ud fra de nationale kliniske retningslinjer (NKR), som er evidensbaserede anbefalinger til sundhedspersonale og patienter indenfor forebyggelse, diagnosticering og behandling.
Få en tid til behandling af migræne og hovedpine
Hos Klinik Åboulevard forstår vi, hvor svært det er at leve med hovedpine og migræne, og vi vil gerne hjælpe dig med at opnå smertelindring og forbedre din livskvalitet. Tag det første skridt i dag og bestil en tid til behandling af hovedpine og migræne. Vi har samlet nogle af landets dygtigste og mest engagerede fysioterapeuter, som står klar til at stå for din fysioterapi i København.
Du kan ringe til os på tlf. 35 36 66 62, sende en mail til kontakt@klinikaaboulevard.dk eller foretage en tidsbestilling online.
FAQ – hovedpine og migræne
Hvad er migræne?
Migræne er en neurologisk tilstand, der er kendetegnet ved gentagne episoder af pulserende hovedpine, der kan ledsages af andre symptomer som kvalme, opkastning samt overfølsomhed overfor lys, lyde og lugte.
Hvad er forskellen på hovedpine og migræne?
Hovedpine er en generel betegnelse for smerte eller ubehag i hovedet, mens migræne er en specifik type hovedpine. Migræne er kendetegnet ved pulserende smerter, der normalt kun påvirker den ene side af hovedet.
Hvad hjælper mod migræne?
Behandlingsmuligheder for migræne omfatter medicin, livsstilsændringer og alternative behandlingsformer som akupunktur og massage. Nogle mennesker kan have gavn af at undgå udløsende faktorer såsom bestemte fødevarer, stress og søvnmangel. En sund livsstil, herunder en sund kost, regelmæssig motion og ordentlig søvn kan også hjælpe med at forebygge migræneanfald.