Hold i nakken og nakkesmerter
Hvis du har smerter i nakke og/ eller skulderåget (området mellem skulder og nakke) omtales det ofte som et HOLD I NAKKEN! Det kan være yderst smertefuldt og gøre det vanskeligt at komme igennem en normal hverdag.
Hvordan føles hold i nakken?
Smerterne kan opleves meget forskelligt, da de kan være konstante, eller kun ved bevægelse af hoved og eller arme. Det kan trække og spænde ud til armene og ned bag på ryggen samt skulderbladet. Det kan være svært at dreje hovedet og der kan også følge en hovedpine med.
Smertetilstanden er normalvis ikke farlig, og vil typisk bedres over tid.
Hvis der er kraftige nakkesmerter, som er opstået, som følge af et traume (fald eller anden akut tilskadekomst) skal egen læge/skadestue kontaktes.
Årsag til hold i nakken og nakkesmerter
Årsagen til hold i nakken kan være mange, de fleste har nok prøvet at lave ”en forkert bevægelse” med hovedet i en unaturlig stilling hvorefter man opleve smerter i nakke regionen i kortere eller længere tid.
Længere tids ensidigt gentaget arbejde, i haven, på jobbet, ensformige bevægelse med værktøj eller lign. er også hyppige årsager til et Hold i nakken.
De senere år ses flere personer med hold i nakken, hvor årsagen skal findes ved overdreven belastning ved styrkeprægede træningsformer eller måske siddende i mange timer på en cykel.
Hvordan lindre man sine nakkesmerter?
Smerterne fra et Hold i nakken kan normalt lindres ved smertestillende medicin, der får musklerne til at slappe af. Såfremt symptomerne ikke bedres efter ganske få dage, kan den rette fysioterapeutiske behandling forkorte den smertefulde periode markant, samt forbedre bevægeligheden i nakke og øvre ryg.
Behandling af nakkesmerter hos fysioterapeut
Behandlingen vil bestå i at genoprette fuld bevægelighed i nakke og den øvre rygs led samt evt. påvirkede ribben. De involverede muskler afspændes passivt med behandlings teknikker og aktivt med afspændende øvelser der skal udføres regelmæssigt hjemme.
Vi forsøger i fællesskab med klienten at finde årsagen til deres hold i nakken, således at det i fremtiden kan forebygges. Det kunne være ved holdningskorrektion på jobbet, træning af inaktive muskler, justering af af allerede øvelser/ træning der udføres i fritiden.
Har du brug for en behandling?
Kontakt os endelig, hvis du er i tvivl eller har brug for vores hjælp. Vi kan kontaktes på tlf. 35 36 66 62 eller via. vores online booking.