Diskusprolapser og protrusioner
Med ca. 800.000 tilfælde om året er rygsmerter er en af de hyppigste gener i bevægeapparatet, dog er det kun ca. 2% af alle med rygsmerter som udvikler en diskusprolaps! Op til 200.000 danskere rammes årligt af diskusprolaps i lænden og 10 % af alle, der døjer med lænden, vil på et tidspunkt få en diskusprolaps.
Hvad er en diskusprolaps?
De små bruskskiver der sider imellem vores ryghvivler, hedder diskus. Deres opgave er at have en stødabsorberende effekt, og holde vores rygsøjle fleksibel og bevægelig. Når man får diagnosen diskusprolaps, betyder det at der kommer en udposning af diskusens indre, som kan ramme nervevæv. Nogle får lokale smerter, men de fleste får smerter i nervevæves videreforløb i hhv. arme og ben. Man kan ikke stille en sikker diagnose ved en fysisk undersøgelse. Derfor henvises man typisk til en MR-scanning, hvor man kan konkludere en diskusprolaps. 40 procent af alle mennesker over 50 år vil have en påvist diskusprolaps på en scanning, dog er det ikke alle der har smerter.
Hvad er en diskusprotrusion?
En diskus protusion er en lille og stadig udposning af diskus. Denne tilstand giver typisk kun lokale smerter, med kan brede sig til balderne. Denne kan også ses på en MR-scanning, og er også en tilstand der ikke behøver at give smerter.
Diskusprolaps helingstid
Ophelingstiden på en diskusprolaps er ml 6-12 måneder, men de fleste er symptomfrie allerede efter 3-6 måneder. En effektiv og total opheling efter en diskusprolaps er nødvendig for at genvinde kroppens normale funktion.
Fysioterapeutisk behandling kan hjælpe med at identificere problemstillinger i bevægeapparatet, så vi kan forebygge videre gener, finde årsagen til din prolaps, samt vejlede dig i håndtering af dine symptomer.
Diskusprolaps – symptomer og årsag
Symptomer på en diskusprolaps beskrives som jagende smerter i ryggen, som kan give snurren / prikken / stikken ned i det ene ben/arm, der kan undtagelsesvis være udstråling i begge sider. Smerterne lindres ved at mindske kompression af diskus fx ved at ligge sig ned.
Modsat vil man ofte mærke forværring af smerterne ved tunge løft, foroverbøjning eller sidebøjning i ryggen, da dette øger kompressionen af diskus. Alt efter sværhedsgraden kan en diskusprolaps give smerter lokalt i ryggen eller udstråling til ekstremiteter, ændret følesans og nedsat kraft i benet, som gør det svært at stå på tæer eller hæle.
OBS! Du skal kontakte lægen med det samme, hvis du akut får meget nedsat kraft/styrke, får svært ved at gå, eller du mister kontrollen over vandladning, afføring eller den seksuelle funktion
Årsagen til diskusprolaps kan være enten traumatisk som ved et forkert løft, uheldigt fald, en ulykke eller lignende. Den kan også være kompensatorisk, hvis lænden overarbejder for at kompensere for manglende bevægelighed andre steder i kroppen, eksempelvis i hofte, knæ eller fod. Når denne kompensation står på over længere tid samtidig med, at blodomløbet i lænden er dårligt, vil risikoen for en diskusprolaps være markant større.
Diskusprolaps øvre ryg eller nakke
En diskusprolaps i den øverste del af ryggen eller nakken kan give strålende smerter ud i arme eller i et bånd rundt om brystet. Smerterne føles som brændende, stikkende og prikkende. Diskusprolaps ses oftest i lænderyggen, i mindre grad i nakke regionen og sjældent i brystryggen.
